Trehøje Museums sæson 2017 er i gang

Vi havde en dejlig åbningsdag, hvor også vores nye udstilling, af tekstiler fra museets egne magasiner blev præsenteret.

Det er en flot varieret udstilling af beklædningsgenstande.

En del gammelt undertøj med blonder og broderier, med kniplinger og orkis som mellemværk i sengetøj, samt smukke duge og løbere til pynt på borde og chatoller.

Det har været spændende at gennemgå disse fine stykker tekstiler.

Det er ting der er blevet overdraget museet gennem årene, og det har været godt at få gennemgået, hvad vi har liggende og nu få dem udstillet, så museets gæster kan se disse smukke ting.

Bestyrelsen har også talt om, vi kunne videre udvikle lidt på, hvordan man selv kan synliggøre disse gamle ting med mellemværk. Der ligger helt sikker en del hos private som ikke bliver synliggjort, eller hvor man siger ”det kommer vi ikke til at bruge”.

Der bliver i udstillingen vist eksempler på, at man kan lave puder og ophæng, af de fine mellemværk som er klippet ud af sengetøj og lingeri.

Herunder kan du se billeder fra sæsonens åbningsdag.

 

_______________________________________________

Trehøje Museum - Søndermarksvej 2 - 6973 Ørnhøj

Museet har åbent alle søndage kl. 14.00 - 16.00

Entre kr. 20,- Gratis for medlemmer

Medlemsskab af Museet koster kun 60 kr for et år

Du kan indbetale til:

Reg.nr.: 7650

Kto.nr.: 7578334

Husk at opgive dit navn ved indbetaling

 

Til toppen

 

________________________________________________

 

Siden er designet af flottehjemmesider.dk

Dette website anvender cookies. OK